KUNDECASE - ÆLDRESAGEN

Ældresagen kan håndtere 64.000 kurser årligt i Capto’s kursusløsning

I sommeren 2017 så en helt ny kursusløsning dagens lys, når Ældresagen i samarbejde med bl.a. Capto lancerer Danmarks største kursus- og arrangementsportal.

Ældresagen hører til blandt landets største udbydere af kurser og arrangementer. Kurserne varetages af Ældresagens ikke mindre end 217 lokalafdelinger. Og det er ikke så få kurser og arrangementer, der er tale om – nærmere 64.000 på årsbasis!

Klare krav

En så omfattende kursusvirksomhed stiller krav til både de administrative og tekniske systemer bag Ældresagen. For at optimere og effektivisere har Ældresagen valgt at digitalisere alle processer omkring deres kurser og arrangementer – og her bidrager Capto med en professionel og gennemprøvet løsning.

I dag uploader lokalafdelingerne deres egne kurser på egne sites og arbejder med excel-lister. Derfor var Ældresagens krav til Capto – og til Netmester, som står for udvikling af selve kursuswebsitet – at løsningen generelt skal være nemmere at arbejde med. Kurser og arrangementer skal kunne oprettes nemt og enkelt, og samtidig skal Ældresagens mange medlemmer kunne tilmelde sig og betale direkte for deres deltagelse på websitet. 

Capto’s samarbejdspartner på projektet, Netmester, er nu i fuld gang med udviklingen af websitet i Ældresagens eksisterende CMS-system, mens Capto’s kursusløsning danner fundamentet for den samlede løsning.

Samarbejdet har ind til nu kørt optimalt. Capto er markedsledende på udvikling af kursussystemer, og Netmester har med stor succes leveret webløsninger til tilsvarende specialopgaver.

 
Det bli’r lettere for alle

I den nye løsning vil Ældresagens medlemmer få meget lettere ved at søge efter og finde specifikke kurser og aktiviteter i nærheden af, hvor de bor. Derudover er det gjort nemt og enkelt at tilmelde sig, og da løsningen er integreret med lokalafdelingernes regnskabssystem, er det slut med håndtering af kontanter og deltagerlister på papir. 

Adgang til værdifulde data

Den nye løsning skal altså gøre det let for både Ældresagen og medlemmerne, men løsningen gør mere end det. Hidtil har Ældresagen arbejdet med begrænset viden om deres ‘kunder’, fx ved man, om de har betalt deres kontingent og deres alder. Med den nye løsning får de viden om medlemmernes deltagelse og engagement i lokalafdelingerne, som gør dem i stand til at arbejde og kommunikere mere vedkommende og relevant.

TILBAGE TIL KUNDECASES

KONTAKT

Capto A/S

Digevej 114

2300 København S

Danmark

+45 44 20 10 10

info@capto.dk

INFO

LØSNINGER

PARTNERE

Capto Support
Capto365 Cloud løsning
Kursusadministration
Capto Ejendomsløsning
Capto Medlemsløsning
Capto CapLegal

© 1987 - 2020 Capto a/s - CVR: 24203743 - Alle rettigheder forbeholdes.

  • Facebook - Hvid Circle
  • YouTube - Hvid Circle
  • LinkedIn - Hvid Circle