Menu

Menu

Abonnementer, licenser og aftaler

Portalen Microsoft CustomerSource er din direkte forbindelse til Microsoft, men du har kun adgang med et opdateringsabonnement. Når din virksomhed har investeret i Microsoft Dynamics NAV, anbefaler Capto, at du tegner et aktivt opdateringsabonnement.

Med et opdateringsabonnementet er der endnu flere fordele, der venter på Microsoft CustomerSource:

  • Ubegrænset adgang til træningsmateriale og e-learning 
  • Adgang til en lang række selvbetjente supportværktøjer f.eks. Knowledge Base
  • Adgang til at hente filer og opdateringer som fx aktuelle skatte- og lovgivningsmæssige versioner
  • 25 stk. gratis kontrakt- og dokumentskabeloner fra Magnus Informatik
  • Mulighed for at give konkret feedback til Microsoft via halvårlige kundetilfredshedsanalyser
  • Nyhedsportalen ’Insights News Tool’ samler de nyheder, som du vælger at følge med i på ét sted
  • Mulighed for at udnytte Software as a Service-muligheder i takt med at de bliver tilgængelige

 
Du kan læse mere om hvordan du får adgang til Microsoft CustomerSource på Microsofts hjemmeside her: Microsoft CustomerSource 

Licensen

Det kan være svært at gennemskue, hvilken licens- og supportaftale, der passer bedst til din virksomhed. Men én ting er sikkert, med den rette licens- og supportaftale får du bedre udnyttelse af de fordele, der er knyttet til din aftale; fx løbende produktopdateringer, tips & tricks og adgang til ServiceDesk.

Capto er Microsoft Certified Partner, og vores licensmodel er - og har altid været - forankret i Microsoft Dynamics NAV's licens- og forretningsmodel.  

Som kunde hos Capto har du en licens, der giver dig en eksklusiv brugsret til Microsoft Dynamics NAV og til din advokatløsning. Sidstnævnte kan du installere i dit driftsmiljø og konfigurere til eget brug. Installation, konfigurering og eventuel tilpasning af produktet i form af kundespecifikke tilretninger foretager du enten selv eller med bistand fra Capto - afregnet efter tidsforbrug.

Opdateringer og økonomi

Som en del af licensaftalen med Microsoft - og Capto - betaler du et årligt opdateringsgebyr til Microsoft på 16 pct. af den beregnede licensværdi. Microsoft beregner og fakturerer Capto for opdateringsgebyret, som Capto så viderefakturerer til dig. Opdateringsgebyret til Microsoft er obligatorisk for alle, der anvender advokatløsningen, og giver blandt andet ret til kommende versioner af Microsoft Dynamics NAV, support fra Microsoft vedrørende produktet, og adgang til løbende produktrettelser fra Microsoft.

Installation, konfigurering mv. af kommende versioner af Microsoft Dynamics NAV samt de løbende produktrettelser foretages af kunden selv eller med bistand fra Capto - afregnet efter tidsforbrug.

Som nævnt er Capto Microsoft Certified Partner, og det betyder, at Capto ikke må installere Microsoft distribuerede fejlrettelser til Microsoft Dynamics NAV hos dig uden en gyldig opdateringsaftale med Microsoft.

Service & support

I tillæg til licensaftalen med Microsoft får du også en Service- og Supportaftale med Capto til din advokatløsning mod et årligt gebyr. Det er også et opdaterings- og supportgebyr, som beregnes med udgangspunkt i den samlede licensværdi opgjort af Microsoft, og med tillæg af værdien af de specifikke moduler. Aftalen giver adgang til kommende versioner af det standardprodukt, du har købt, ligesom du har adgang til produktrettelser til produktet, herunder programrettelser, som Capto er forpligtet til at udføre, fx ved lovændringer.

Når det gælder Support kan du få support fra Capto's ServiceDesk afhængig af det aftalte service level. Du kan vælge imellem tre forskellige service level agreements med graduerede rabatsatser for løbende konsulentassistance og licenskøb.

Installation og konfigurering af produktrettelser samt eventuel tilpasning af disse i forhold til standardproduktet, foretages af kunden selv eller i samarbejde med Capto - afregnet efter tidsforbrug og ud over det årlige gebyr. Installation og konfigurering af nye produktversioner af det licenserede produkt - samt eventuelle tilpasninger i forhold til standardproduktet, foretages af kunden selv eller i samarbejde med Capto - afregnet efter tidsforbrug og ud over det årlige gebyr.

Kontakt Capto på info@capto.dk, hvis du vil have et tilbud på et opdateringsabonnement.