Menu

Menu

Capto overtager konsulentforretning. Lizet Bech er ny produktchef i Capto

Det er en erfaren og yderst kompetent ressource, der er kommet til Capto. Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Lizet Bech, der er tiltrådt en stilling som Produktchef for CapLegal.

Lizet Bech har de seneste 11 år arbejdet som selvstændig konsulent med en lang række advokatvirksomheder på kundelisten. Konsulentvirksomheden har hun solgt til Capto, hvor hun fremover vil have ansvaret for Capto’s nyeste advokatløsning, CapLegal.

- Jeg er meget glad for, at Lizet Bech er startet hos Capto. Hun kender branchen ud og ind, og hun kender produkterne, og jeg er sikker på, at hendes brede og mangeårige erfaring vil gøre en stor forskel hos vores kunder, siger Jan Nielsen, der er adm. direktør i Capto A/S.

Også Lizet ser frem til at blive en del af Capto og CapLegal.

- Capto er markedsledende, og med CapLegal har de udviklet præcis det, som advokatvirksomhederne har brug for. I min optik bevæger Capto sig den rigtige vej med en langt mere brugervenlig løsning med stort fokus på Office-pakken - og den udvikling vil jeg gerne være en del af, fortæller Lizet Bech.

Lizet Bech fremhæver en anden dimension ved Capto’s løsninger, som har medvirket til, at hun takkede ja til Capto’s tilbud:

- Det at være tilgængelig og kunne arbejde online har enormt stor betydning i dag. Og det er her Capto’s mobile løsning kommer ind i billedet og letter arbejdet. Alle - fra advokater til sekretærer - kan tjekke og følge op på sager og på klienter, og det forventes i branchen. Mobile løsninger tilbydes også af vores konkurrenter,  men min erfaring fra min konsulenttid har vist, at Capto’s brugervenlighed er langt bedre, forklarer Lizet Bech.

Produktchef, der kender branchen

Lizeth Bech er oprindeligt uddannet advokatsekretær, og hun har efterfølgende arbejdet inden for en lang række juridiske discipliner. Efter en årrække i forskellige advokatvirksomheder arbejdede hun som konsulent hos bl.a. Bodenhoff, MultiInform og AdvoForum - for så senere at blive selvstændig. Kendetegnet for hele hendes karriere er hendes store fokus på advokatbranchen.

- Lizet Bech’s kendskab til branchen og hendes mange år som konsulent gør, at hun kan sætte sig i kundens sted. Hun kender deres behov og krav til effektive løsninger - og så kan hun se en problemstilling fra både sekretærens og advokatens side, og det bliver en klar fordel for os, når vi skal videreudvikle vores løsninger, siger Jan Nielsen.

Lizet Bech er 51 år og bor med sin familie i Sverige. Hun er allerede tiltrådt sin nye stilling og vil være at finde på Capto’s kontor i København, når hun ikke er på kundebesøg.

Vil du i dialog med Lizet Bech, kan du kontakte hende på 53 73 51 94 eller email lbe@capto.dk