Information om behandling
af personoplysninger

 
Opdateret maj 2022

Din datasikkerhed er vigtig for os, og vi vægter derfor højt, at dine data håndteres på en ansvarlig måde. Nedenfor kan du læse, hvordan selskaberne i EG-koncernen behandler personoplysninger om dig, når vi agerer som dataansvarlig. Du kan også læse om, hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores behandling.

 

1. EG's rolle som dataansvarlige

EG er en af Skandinaviens største leverandører af teknologiløsninger til den private og offentlige sektor. Gennem et konstant fokus på vores kunder, deres industrier og på at levere industriledende løsninger, gør EG vores kunder i stand til at blive ledende inden for deres område.

I forbindelse med driften af vores virksomhed behandler vi en række personoplysninger. Det gør vi, for at vi kan servicere dig bedst mulig. Vi indsamler og behandler hovedsageligt almindelige (ikke følsomme) data.

EG består af mange selskaber spredt rundt i hele verden og derfor kan der forekomme forskellige dataansvarlige afhængig af, hvilket selskab du er i kontakt med. For at få den fulde liste over EG koncernen se venligst en liste på https://eg.dk/selskaber

 

2. Hvilke personoplysninger vi indsamler og formålet

Vi behandler personoplysninger om dig i en række forskellige situationer. Læs nærmere nedenfor om vores behandling i de forskellige situationer.

I relation til de produkter og services som EG tilbyder til vores kunder, privatpersoner og lignende, kan behandling af personoplysninger også være dækket af en anden privatlivspolitik i EG. Denne privatlivspolitik understøtter fuldt ud indholdet i disse privatlivspolitikker (medmindre andet fremgår i den relevante privatlivspolitik).

 

2.1  Besøgende på EG's hjemmesider

Når du besøger EG's hjemmesider (fx www.eg.dk), kan EG behandle oplysninger om din IP-adresse samt informationer om din computer, enhed og browser.

Vi behandler også oplysninger om dit besøg (fx oplysninger om den måde, du kommer ind på vores hjemmesider, hvordan du navigerer rundt på dem, hvilke sider du besøger, indhold du kigger på, dine søgninger, reklamer du har set mv.). Disse oplysninger indhentes igennem cookies, logfiler og øvrige teknologier. Læs mere i hjemmesidens cookiebanner.

Vi behandler også data, som du giver os, i forbindelse med din brug af hjemmesiden, fx når du udfylder en formular eller registrerer dig online, herunder dit navn, firmanavn, firmaadresse, arbejdstelefonnummer/mobilnummer, e-mailadresse, titel, produktinteresse samt øvrige oplysninger du giver til os.

Vi bruger dine oplysninger, for at vi kan gøre relevante services og produkter tilgængelige for dig og til at forbedre din oplevelse af vores hjemmesider samt de services og produkter, vi tilbyder. Vi bruger også data til at vise dig indhold på vores og andres sider baseret på dine aktiviteter og præferencer, og til at begrænse antallet af gange du ser det samme indhold.

Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f) eller dit samtykke (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og cookiebekendtgørelsen § 3).

 

2.2  Kunder og potentielle kunder hos EG

Når du er kunde/potentiel kunde hos EG eller kontaktperson hos en af EG's kunder/potentielle kunder, behandler EG personoplysninger om dit navn, firmanavn, firmaadresse, arbejdstelefonnummer/mobilnummer, e-mailadresse, titel, dine køb, betalingsoplysninger samt information fra offentligt tilgængelige kilder og øvrige oplysninger, som du giver til os.

Vi behandler personoplysninger med det formål at kunne opfylde aftalen med vores kunder, med henblik på at levere ydelserne, fakturere, føre statistik og foretage kvalitetsstyring samt for at opretholde vores kunderegistrer og yde generel service, markedsføring og salg over for vores kunder og potentielle kunder.

Vores grundlag for behandlingen er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b) eller vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).  

 

2.3  Besøgende på EG's kontorer

Når du besøger et af EG's kontorer, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, titel og navn på din vært hos EG samt øvrige oplysninger, du vælger at give til os.

Vi behandler disse oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager. Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).

Vi opbevarer vores registrering af gæster i receptionen i en kort periode. Vores register over besøgende gemmes sikkert og gennemgås kun, hvis der er et konkret behov for det, fx i forbindelse med et sikkerhedsbrud. Registret gennemgås alene af personer, der har et arbejdsbetinget behov for det.

De steder vi videoovervåger, oplyser vi om det i overensstemmelse med tv-overvågningslovens § 3, stk. 1. Alle optagelser lagres sikkert og afspilles kun, hvis det er nødvendigt, fx i forbindelse med et sikkerhedsbrud. Optagelser afspilles alene for personer, der har et arbejdsbetinget behov for det. Optagelserne overskrives typisk automatisk efter en kort periode, medmindre et problem er identificeret, der kræver undersøgelse, såsom tyveri.

 

2.4  Deltagere på EG's events

Når du tilmelder dig og deltager i events afholdt af EG, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, firmaadresse, arbejdstelefonnummer/mobilnummer, e-mailadresse samt hvilket event du deltager i.

Vi behandler disse oplysninger med henblik på administration af eventet og af sikkerhedsmæssige årsager, samt for at kunne sende dig relevant materiale. Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f) eller dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og markedsføringsloven § 10).

 

2.5  Modtagere af markedsføring og deltagere af konkurrencer

Når du modtager markedsføring fra EG eller deltager i konkurrencer, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, virksomhedsadresse, arbejdstelefonnummer/mobilnummer, e-mailadresse, titel og produktinteresse. Vi behandler også oplysninger om dine præferencer i forhold til markedsføring eller kommunikation samt din brug af den markedsføring, vi sender til dig (herunder fx om du har åbnet en e-mail fra os, om e-mailen er læst, og hvilke links du har åbnet), og oplysninger, som du i øvrigt giver til os.

Vi behandler dine oplysninger med henblik på markedsføring af vores virksomhed og virksomhedens produkter, oprettelse og administration af dig som abonnent på markedsføring, samt administration af konkurrencer, udtrækning af vindere mv. Vi bruger oplysningerne om dine præferencer og din brug, for at forstå den måde, som vores kunder tager imod vores markedsføring, og få at forberede markedsføringen over for dig og vores øvrige kunder fremadrettet.

Vi sender kun markedsføringsmateriale til dig på e-mail eller via anden elektronisk kanal, når vi har indhente dit samtykke hertil, når dette er påkrævet i henhold til markedsføringslovens regler.

For vores nyhedsbrev har vi etableret særskilte vilkår: Når du tilmelder dig EG's nyhedsbrev giver du EG samtykke til at behandle dine personoplysninger (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og markedsføringslovens § 10) alene til det formål at modtage nyhedsbreve og markedsføringsmateriale. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig nyhedsbrevet (databeskyttelsesforordningen artikel 7, stk. 3). Dette gøres ved at klikke på afmeldingslinket i nyhedsbrevet. Dine oplysninger vil herefter blive slettet, medmindre vi har et andet lovligt grundlag, der gør, at vi fortsat kan behandle personoplysningerne.

Vi bruger også data om dig til at vise dig indhold på vores og andres sider baseret på dine aktiviteter og præferencer, og til at begrænse antallet af gange du ser det samme indhold, samt til måling af effektiviteten af vores indhold og markedsføring.

Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f) og/eller dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og markedsføringslovens § 10).

 

2.6  Samarbejdspartnere og/eller leverandører til EG

Når du er samarbejdspartner eller leverandør til EG eller er kontaktperson hos en samarbejdspartner/leverandør, behandler vi oplysninger om dit navn, firmanavn, virksomhedsadresse, arbejdstelefonnummer, e-mailadresse og titel samt offentligt tilgængelig information og øvrige oplysninger, som du giver til os.

Vi behandler oplysningerne til brug for kontraktstyring samt for at modtage varer og tjenester fra vores leverandører og samarbejdspartnere og, hvor det er relevant, for at opfylde aftaler med vores kunder.

Vores grundlag for behandlingen er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b) eller vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).  

 

2.7 Øvrige generelle formål med behandlingen af data

Vi kan berige de oplysninger som er beskrevet ovenfor med information fra andre kilder. Det kan være offentlig tilgængelig information – herunder information, som vi får igennem almindelige tilgængelige kilder.

Oplysninger, som vi har indhentet til de formål, som er beskrevet ovenfor, kan EG desuden behandle med henblik på overholdelse af love og regler, som EG er underlagt i forbindelse med driften af vores virksomhed eller for at opfylde forskellige indberetnings- eller oplysningsforpligtelser i henhold til gældende love og regler (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

Hvis EG sælger hele eller en del af vores virksomhed eller sælger eller overfører vores aktiver eller på anden måde er involveret i en fusion eller overførsel af hele eller en væsentlig del af vores virksomhed, kan EG overføre dine oplysninger til den part eller de parter, der er involveret i overførslen som led i denne transaktion, når det kan ske i henhold til lovgivningen (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Endeligt kan EG behandle dine personoplysninger for at håndhæve eller forsvare vores eller tredjemands juridiske rettigheder eller legitime interesser, i tilfælde hvor dette er nødvendigt, sagligt og proportionelt (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

 

3. Deling af dine data med andre

EG kan videregive dine personoplysninger internt i EG-koncernen og til andre leverandører og/eller serviceudbydere i forbindelse med den almindelige drift af vores forretning.

 

3.1 Offentlig myndighed

EG kan endvidere videregive dine personoplysninger til en offentlig myndighed i situationer, hvor vi konkret er forpligtiget til at videregive dine personoplysninger i medfør af lovgivning og underretningsforpligtigelser, som vi er underlagt.

 

3.2 Konsoliderede selskaber i koncernen, leverandører og samarbejdspartnere

I forbindelse med vores levering af ydelser er EG afhængig af at vores leverandører og samarbejdspartnere kan assistere med udvikling, levering og administration af vores it-systemer og i forbindelse med vores markedsføring. I den sammenhæng kan EG videregive din personoplysninger internt i EG koncernen og til andre leverandører og/eller serviceudbydere alene i forbindelse med den generelle drift af vores virksomhed efter vores fastsatte formål og efter vores instruks.

Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle vores leverandører og vi har yderligere indgået databehandleraftaler internt mellem alle EG selskaber, der sikrer, at vi følger de samme procedurer ved behandling af personoplysninger og dermed også sikrer opretholdelse af tilsvarende tilstrækkeligt sikkerheds- og beskyttelsesniveau og overholdelse af vores databeskyttelsesforpligtelser.  

Vi modtager endvidere tekniske data fra analytiske tredjepartsleverandører omkring dit besøg på vores hjemmeside. Læs mere om dette i Cookiepolitikken, i vores cookiebanner eller i afsnit 9.  

Vi forsøger at begrænse videregivelsen af personoplysninger i personhenførbar form og dermed videregivelsen af oplysninger, som kan henføres til dig personligt.

Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).

 

4. Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS

Vi kan i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger overføre oplysningerne til lande uden for EU/EØS. Databeskyttelseslovgivningen i disse lande kan være lempeligere, end den er i Danmark og det øvrige EU/EØS. I visse lande har EU-Kommissionen dog fastlagt, at databeskyttelsesniveauet er på højde med det beskyttelsesniveau, der er i EU/EØS.

Hvis vi overfører personoplysninger til lande, hvor det ikke er tilfældet, vil overførslen af dine personoplysninger til disse lande uden for EU/EØS ske på baggrund af de af EU-Kommissionen udarbejdede standardoverførelseskontrakter, eller andet lignende overførselsgrundlag, der er specielt udarbejdet for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Du kan læse mere om overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS på EU-Kommissionens hjemmeside.

Du kan til enhver tid forespørge information omkring eller anmode om en kopi af hvilke tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der danner grundlag for overførslen af personoplysninger til modtagere udenfor EU/EØS ved at skrive til os. Se kontakt oplysninger nedenfor.

 

5. Opbevaringsperiode, dataintegritet og sikkerhed

Dine personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet. Når dine oplysninger ikke længere er nødvendige, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det er vores politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Informationssikkerhed er den forretningsrisiko, der er prioriteret højest i EG. Vi arbejder seriøst og professionelt med informationssikkerhed og tager udgangspunkt i internationalt anerkendte sikkerhedsstandarder – herunder ISO 27001/2. Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre databeskyttelse for alle de personoplysninger, som vi behandler. Vi gennemfører regelmæssigt interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af politikker og foranstaltninger.

 

6. Dine rettigheder

Som registreret har du en række rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Du kan – ubetinget og til enhver tid – trække ethvert samtykke tilbage. Det kan ske ved at sende en e-mail til os (se e-mail nedenfor). Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke have nogen negativ indvirkning. Det kan dog betyde, at vi ikke fremover kan opfylde specifikke anmodninger fra dig.

Tilbagekaldelse af dit samtykke vil ikke påvirke lovligheden af ​​behandlingen på grundlag af samtykke, inden det trækkes tilbage. Endvidere vil det ikke påvirke nogen behandling, der udføres på anden lovlig basis.

Du kan desuden – ubetinget og til enhver tid – gøre indsigelser gældende på vores behandling, når den sker på baggrund af vores legitime interesse.

Dine rettigheder omfatter også følgende:

  • Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.

  • Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget og ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort.

  • Ret til sletning (retten til at blive glemt): I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden det tidspunkt hvor vi almindeligvis vil slette dine oplysninger.

  • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

  • Ret til at gøre indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og altid hvis behandlingen er med henblik på direkte markedsføring.

  • Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden.

  • Ret til at indgive klage: Du kan til enhver tid indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger. Se mere datatilsynet.dk, hvor du også kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.

Der kan være betingelser eller begrænsninger på dine rettigheder afhængig af de specifikke omstændigheder ved behandlingsaktiviteten.

 

7. Din ret til at indgive en klage

Hvis du har eventuelle spørgsmål eller klager til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte EGs Data Protection Office her: 

EG Danmark A/S
Data Protection Office
Lautrupvang 24
2750 Ballerup, Danmark
dpo@eg.dk 
+45 7013 2211

Du har også mulighed for at indgive en klage eller kontakte den relevante data beskyttelsesmyndighed I EU/EØS I den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted, dit arbejdssted, eller hvor den påståede krænkelse har fundet sted.

Nedenfor kan du finde kontaktoplysninger på din nationale databeskyttelsesmyndighed:  

The Danish Data Protection Agency – www.datatilsynet.dk

The Norwegian Data Protection Authority – www.datatilsynet.no

The Swedish Data Protection Authority - www.datainspektionen.se

The Polish Data Protection Authority - www.uodo.gov.pl

The Finnish Office of the Data Protection Ombudsman – www.tietosuoja.fi

 

8. Opdateringer

Vi evaluerer og opdaterer løbende denne informationsmeddelelse. Det er derfor en god idé at holde dig regelmæssigt opdateret. Øverst kan du se, hvornår den sidst er blev opdateret. Den seneste version vil altid være tilgængelig på vores hjemmesider.

 

9. Information om brug af cookies

For at EG's hjemmesider kan fungere optimalt, vil vi nogle gange placere små datafiler kaldet cookies på din enhed.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes i webbrowseren på din computer, smartphone, tablet eller hvad du ellers surfer på nettet med, når du besøger hjemmesider. Cookies gør det muligt at genkende din computer mv. og samle information om din adfærd på nettet, herunder hvilke sider og funktioner der besøges med din browser, samt sikre at den fungerer rent teknisk.

For mere information om cookies og hvordan selskaberne i EG bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til at analysere, hvordan vores onlineaktiviteter anvendes, se venligst vores Cookie Policy og vores cookiebanner på hjemmesiden.